idapetersen.weebly.com
JEG FLYTTER
idapetersen.weebly.com
Nogle gange går det pludselig op for én hvor meget man har savnet at lytte til en bestemt kunstner. Sådan har jeg det lige nu med Björk. Hun er fantastisk. Jeg er så taknemmelig for at jeg fik chancen for at opleve hende live på Roskilde Festival i 2012. Det er en af de der oplevelser man bare aldrig glemmer - den slags man tager med sig igennem hele sit liv.
AUNAN & VARPE A/W14 @ KB18
Det var virkelig en hyggelig aften.
P.s. Forresten har jeg jo fået afbleget mit hår for en uge siden - så nu er det ligeså hvidt som sneen. Jeg er så glad for at jeg endelig fik det gjort!
UGEN INDTIL NU
Jeg har virkelig haft en skøn uge indtil nu med bl.a. aftengåtur og en masse snak med Chelle, sen morgenmad på café med Mille, startet på det andet af de to kurser jeg har tilmeldt mig på Fashion Design Akademiet, købt nye fine planter i IKEA, slog tilfældigt op på et skønt digt af Piet Hein som virkelig er sigende for mig i øjeblikket og fik en god nyhed om at én person som betyder meget for mig ikke skal rejse før om et halvt år. Weekenden skal tilbringes på arbejdet i & Other Stories. Det er nu ikke værst - jeg elsker mit job.
DAGE I JANUAR
Mine to skønne kusiner fra Jylland kom herover i fredags og var her hele weekenden. Det var så hyggeligt bare at gå ud og spise god mad, se en masse film og spise en kæmpe omgang svensk lösgodis og lufte hund!
Nå ja, og så har jeg været 23 i præcis en måned nu. Crazy daizy!
YNDLINGSSANGE PÅ SVENSK
Jeg elsker svensk musik! Her er nogle af mine favoritter. XX wannabe svenskeren ;-)
WEEKEND
Nogle af mine skønne kollegaer fra & Other Stories og jeg tog ud og spiste sammen efter job i lørdags. Senere købte vi ind til strawberry daiquiri, som vi lavede i lange baner hjemme hos én af pigerne. Til sidst endte vi spontant med at tage et par øl i Kødbyen. Det var så hyggeligt! Jeg har virkelig de bedste kollegaer i verden.
Om søndagen tog jeg på en tømmermændsudflugt op ad Strandvejen og endte i Helsingør, hvor jeg drak en kop varmt.
P.s. Tak til Hannah for lån af billede 4 :-)
P.s. Tak til Hannah for lån af billede 4 :-)
ENDAGSFORLØB PÅ TEXTILSKOLEN
Lidt fik jeg da ud af at gå (en uge) på Textilskolen. I mandags havde vi et endagsforløb, som skal præsenteres i morgen fredag på min sidste dag. Vi skulle designe en minikollektion med 5 styles. Der var ikke opsat noget tema på forhånd, som man kunne selv frit vælge hvad man ville arbejde med. Igennem en masse brainstorming og mindmaps, kom jeg frem til at det kunne være spændende at arbejde med samfund som skiller sig ud fra andre i forhold til valg af beklædning. Og deraf kom jeg til at tænke på Amish folket, som egentlig altid har "fascineret" mig - og i fascineret mener jeg at det interesserer mig hvorfor at man ønsker at leve sit liv på den måde og hvordan folk opfatter og fortolker religion. Det kunne havde været spændende at arbejde videre med dette tema, hvis vi havde haft et længere forløb, for man kunne selvfølgelig ikke nå at grave ned i alle lagene og eksperimentere på forskellig vis.
Men jeg endte op med at designe en kjole i viskose med en pelsdetalje foran, som skulle være et humorisktisk udtryk for det karakteristiske lange sorte skæg mændene har, en asymetrisk uldfrakke med elementer af en klassisk vest (som også typisk er en del af mændenes påklædning), en skjortekjole med kinakrave og et nålestribet sæt, hvoraf detaljen på overdelens skuldre er hentet fra et ærme på forklæderne kvinderne ofte bære uden på deres kjoler. Stjernesymbolet sættes ofte i forbindelse med Amish folket - og igen lidt humorisktisk leg med et tekstprint på ærmerne hvor der står "Save me from hell". Tilsidst skulle vi give kollektionen et navn. Jeg legede med forskellige ord og sætninger, og endte med at det skulle være noget med en rejse med tidsmaskinen, for det gør man jo nærmest når man ser dokumentarer osv fra deres små samfund. Og så lyder det bare flottere på fransk. Har dog ingen anelse om det er det rene vulapyk (har ikke haft fransk i skolen, haha). Men whatever.
FASHION DESIGN AKADEMIET
Egentlig var det meningen at jeg den 2. januar skulle starte på daghøjskolen Textilskolen, som ligger i Holte. Men da jeg kom derud (havde besøgt skolen én gang før i december) kunne jeg bare mærke at det ikke var det rigtige for mig. Jeg følte mig ikke tilpas og kunne ikke forestille mig at arbejde kreativt med de mennesker som gik der. Desværre kunne man ikke få pengene tilbage for den første måned jeg havde betalt for, selvom jeg kun havde været der én dag. Så jeg gik med til at komme der næste uge - så fik jeg da lidt ud af de penge.
MEN jeg har i stedet tilmeldt mig to kurser på Fashion Design Akademiet, som begynder den 14. og den 20. januar, hvilket jeg glæder mig rigtig meget til! Det ene er et sykursus med en underviser som har arbejdet for Designers Remix og det andet er et modeillustrationskursus. Og så får jeg også tid ved siden af (da det kun er to dage om ugen) til at arbejde i Stories og være kreativ ved siden af. Mere perfekt bliver det ikke!
2014
Året første dag gik med brunch derhjemme, gåtur ved Kastellet og om eftermiddagen sank jeg ned i sofaen med film. Senere står den på burger og flere film.
I morgen starter jeg på Textilskolen. Det er så mærkeligt! Jeg glæder mig, samtidig med at jeg er lidt skræmt. Men jeg er overbevist om at det nok skal blive godt. Det bliver skønt at være kreativ igen hver dag.
GODT NYTÅR
Der findes ikke en bedre måde at starte nytårsaften på, end at skåle sammen med de bedste & Other Stories kollegaer. Det må helt klart være en af de bedste ting der er sket for mig i 2013 - da jeg flyttede fra H&M til & Other Stories i september. Jeg tror aldrig at jeg har være så glad for mit job, som jeg er nu.
Godt nytår!
DOKUMENTAR
Meget indbliksgivende og interessant mini-dokumentar om Jehovas Vidner, der er med til at sætte tankerne i gang. Se den her og bliv lidt klogere på 38 min.
ELSKEDE MALMÖ
NY BEGYNDELSE
Starter på en frisk (endnu engang). Til dem som ikke har fulgt med "fra starten af", er her lidt korte facs:
/Ida
/23
/Arbejder i & Other Stories (verdens bedste arbejdsplads!)
/Derudover arbejder jeg frivilligt i genbrugsbutikken Vintage 199
/Jeg har en stor interesse indenfor mode- og filmverdenen.
/
/Gik på Den Skandinaviske Designhøjskole forår-sommer 2013 (Nok det bedste halve år i mit liv)
/Har en stor kærlighed til Sverige
/Bor i København
/Har to tumblrs, denne her og denne her
Abonner på:
Opslag (Atom)